Danish Digital Award til Arla Unikas digitale ostebutik

7. april 2017

Creuna vandt pris til Danish Digital Awards i kategorien ‘Bedste eCommerce B2C’ for arbejdet med Arla Unikas nye webshop. Juryen lagde vægt på, at løsningen har udfordret branchekonventionerne og sprængt rammerne for hvad en eCommerce-løsning indebærer.

Danish Digital Awards er sat i verden for at hylde og synliggøre det mest inspirerende, effektive og veludførte digitale arbejde, som understøtter virksomheder og organisationers forretningsaktiviteter. Derfor er vi også ekstra stolte over, at vores løsning for Arla Unika løb med en pris i kategorien for B2C eCommerce.

Har man været i en af de fysiske Unika-butikker, ved man, det er et sted, hvor personlig og kompetent betjening går hånd i hånd med produkter i verdensklasse - udstillet i smukke rammer. Med den nye platform ønskede Arla Unika at skabe et digitalt univers, der giver forbrugerne selvsamme oplevelse.

Men hvordan digitaliserer man de mange smage og følelser, som produkterne frembringer i butikken? Kunden kommer desværre aldrig til at kunne fornemme duften af mejeristens håndværk, men den gode betjening er heldigvis til at digitalisere. Her er sitets rige content en central del af løsningen.

Til samtlige oste finder man nemlig anbefalinger til passende vine og lækre special-øl, gode råd til udskæring og servering og selvfølgelig opskrifter med de mange Unika-oste. Det nye site løfter både indkøbs- og gourmetoplevelsen, og det er næsten kun smags- og duftindtryk, som mangler i forhold til et besøg i Unikas flagskib i Latinerkvarteret i Aarhus eller en tur i Torvehallerne.

Oplev løsningen her