Nicklas Alejandro Brønd

Nicklas Alejandro Brønd

Senior Digital Designer

70200042   /   nicklas.brond@creuna.dk

Nicklas er digital designer, fordi speditør bare ikke var visuelt nok. Han besluttede derfor at udskifte den logistiske kreativitet med den digitale og uddanne sig i animationer, fonte og farver og brugervenlige flows.

Nicklas har altid dyrket design-verdenen som hobby. Han kan huske næsten alle verdens flag, fordi han som barn elskede både at tegne og bygge dem i LEGO. Det var dog først senere i livet, at Nicklas fandt ud af, at det digitale design kunne være en levevej. Dét er vi flere, der er glad for, han opdagede. I dag er han nemlig en vigtig del af både vores design- og UX-team.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?
”Jeg kan godt lide at lære fra mig, men er samtidig også helt vild med at nørde pixels og bare zoome ind i mit eget univers. Det er nok det bedste, tror jeg.” 

Hvad drømmer du om at lave, når du engang skal på pension?
"Jeg tænker lidt, at jeg skal bo på en ø med flot natur, og lave noget af det, jeg elsker. Måske bijobbe som fårehyrde på Færøerne."

Hvad er dit digitale favoritprodukt?
”Der må jeg nok sige mine designprogrammer. Jeg er især vild med de programmer, der kan gøre vores designs levende gennem animation.”