Mikkel Rom Engholm

Mikkel Rom Engholm

Lead Frontend Developer

+45 22 49 83 40   /   mikkel.engholm@creuna.dk

Mikkel er frontend-feltets frontløber. Som fagansvarlig er det ham, der fører frontend-banneret og udstikker retningen for de andre udvikleres udvikling. Og så skriver han kode, der er så ren, at det får Da Vinci Mysteriet til at ligne en dårlig omgang kluddermor.

Mikkel har erfaring med både backend- og fullstack-udvikling, og så er han samtidigt typen, der vægter kvalitet i både detaljer og helhed højt. Derfor finder du næppe et mere naturligt bindeled end Mikkel, når det kommer til at skabe et tryllebindende, tværfagligt samarbejde mellem frontend, backend, design og UX.

Derudover er Mikkel ikke bleg for at supplere sin ugentlige Gin & Tonic med et dyk ned i de nyeste nørderier inden for Web Performance. Hvis han kan finde en genvej i koden, der kan spare brugeren for et par millisekunder, så smager drinken bare lige det bedre. Kvaliteten ligger i detaljen for Mikkel, og det mantra skinner igennem i alt hans arbejde.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Tværfagligheden og den fælles dedikation til kvalitet, som vi har hos Creuna. Jeg elsker at arbejde sammen med dygtige designere, UX’ere og backendere, som er lige så passionerede omkring deres felt, som jeg er omkring frontend. Det er den tilgang, der sikrer et højt kvalitetsniveau, og gør os alle sammen i stand til at følge med den rivende udvikling, som der er inden for vores branche.”

Har du et skjult talent?

”Jeg er faktisk en smule ambidekstral, så når jeg spiller bordtennis på kontoret, skifter jeg nogle gange hånd, hvis det gør, at jeg bedre kan nå bolden. De dårlige tabere blandt mine kolleger kalder det snyd, men det er vist bare fordi, de ville ønske, at de selv havde en bedre baghånd.”