Julie Jensen

Julie Jensen

Art Director

+45 70 20 00 42   /   julie.jensen@creuna.dk

Julie - eller Jules, som vi kalder hende, for vi er meget international her på kontoret - er med egne ord visuel kommunikator. Hendes evner ligger i spændingsfeltet mellem design, kommunikation, layout, strategi og visuel identitet.

Julie omsætter strategiske tanker om brand og kommunikation til en visuel identitet. Julie er nemlig god til at finde ud af hvad vi skal sige og til hvem, og hvorfor det betyder noget for dem. Og så kan hun også finde ud af, hvordan det skal se ud i praksis. Så når du funderer over, hvordan en “hyggelig” font ser ud, eller hvilken farve der er mest “modig”, så er det en visuel kommunikator af Julies kaliber, du skal bruge.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?
“Jeg er ekstremt glad for at kulturen i Creuna. Det er så dejligt at være omgivet af mennesker, man kan spejle sig i. Alle er sociale, stemningen er uhøjtidelig, og vi kender hinanden godt. Det gør det nemmere at udfordre hinanden, når vi arbejder sammen, og sige til sin kollega: ‘Hey, det her forstår jeg ikke, kan du forklare det?’”

Hvad bruger du for mange penge på?
“Tøj. Jeg bruger helt klart for mange penge på tøj og jakker. Især jakker, faktisk. Det er noget, jeg har arvet fra min mor. Hun køber jakker og gemmer dem for min far. Når hun så tager den på lang tid efter, kan hun med god samvittighed sige til ham: ‘Det er da længe siden, jeg har købt den’. Min pink skindjakke er min baby.”