Jeppe Jakobsen

Jeppe Jakobsen

Video Producer

+45 51 80 06 30   /   jeppe.jakobsen@creuna.dk

Jeppe designer alt fra UI-elementer til fede motion graphics– og så skiller han sig ud blandt kontorets resterende indbyggere ved at være en ørn til videoproduktion.

Jeppe har stor skabertrang og designer kundeoplevelser, der er helt i top. Han er vild med den tilfredsstillelse det giver, at kunne vise et flot resultat frem. Ved bordtennisbordet vil han også helst fremvise flotte resultater, og derfor har Jeppe investeret i sit eget, professionelle bordtennisbat. Om det er overflødigt gadget-lir eller et tegn på seriøs dedikation, diskuterer vi stadig her på kontoret.

Hvad drømmer du om at lave, når du engang går på pension?
”Jeg har en drøm om at blive et større friluftsmenneske. Noget med en hytte i Sverige langt væk fra den digitale verden, men hvor min skabertrang kan slippes fri på anden vis. Gerne noget jeg kan få mellem fingrene, måske nogle snedkerprojekter. En klassisk bedstefar-tilværelse med et værksted tæt på naturen.”

Hvad er dit digitale favoritprodukt?
”Jeg har en forkærlighed for apps med fuglelyde – og så har jeg faktisk også lige fået en app, hvor man kan scanne sin plante, og finde ud af, hvad det er for én. Jeg kan godt lide, når digitale produkter bryder med virkeligheden.”