Janich Thorsager

Janich Thorsager

Lead Art Director

+45 22 49 83 13   /   janich.thorsager@creuna.dk

Janich arbejder i krydsfeltet mellem strategi, kommunikation, storytelling og design. Her sørger han for, at der er sammenhæng mellem dét, vi vil sige, og dét, vi vil opnå.

Vores kunstdirektør går til dagligt rundt og udstråler en ro og tilfredshed, man ellers kun finder blandt erfarne hippier eller katte, der har fundet en plet i solen.

Det skal ikke forstås, som om han er doven. Han er bare rolig. Hvis man er designer med hang til teknologi, findes der nok ikke mageligere sko at befinde sig i end Janichs.

Han har nemlig konceptudvikling, design, teknologi og den gode historie på dagsordenen hver eneste dag, og så er der jo god grund til at udstråle ro og tilfredshed.

 

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Det er nok at kunne få lov til at være så tæt på teknologien, hvilket måske er lidt atypisk for min stilling. Det er også ret unikt, at vi har så tæt et tværfagligt samarbejde, og her er enormt højt til loftet. Der er altid nyt at lære hos Creuna, og det er da en dejlig fornemmelse.

 

Hvad drømmer du om at lave, når du går på pension?

Så lidt som absolut muligt. Men jeg har nok en skjult kunstner gemt i mig, som kunne kigge frem, når jeg ikke længere skal tjene til dagen og vejen. Så tror jeg, jeg vil gå og lege lidt med formgivning af ting som lamper.