Anders Block Arnfast

Anders Block Arnfast

Solution Architect

+45 31 47 30 74   /   anders.arnfast@creuna.dk

Anders er husets tech-orakel, og han agerer bindeled mellem forretning, koncept og teknik.

Han sørger for, vi altid har de bedste teknologiske løsninger på hylderne, og han skimmer konstant kloden for nye metoder, teknologier og gadgets, vi måske kan tage i brug.

Det er slet ikke en dårlig tilværelse for en tech-glad softwareingeniør.


Anders spiller i øvrigt på noget så sjældent som et vindende, aarhusiansk fodboldhold. Vi taler om amerikansk fodbold, naturligvis.


Hvad er det bedste ved dit arbejde?
Det bedste ved mit arbejde er, at der er så mange dygtige folk med forskellige kompetencer hernede. At vi ikke sidder og ligner hinanden og er enige i alting. Der var faktisk dét, der i sin tid gjorde, jeg tog skridtet og rykkede til Creuna. Det har jeg ikke fortrudt et øjeblik, og det er enormt inspirerende at arbejde så tværfagligt. Og så er det et godt sted at være. Der er højt til loftet og en masse socialt samvær.


Hvad drømmer du om at lave, når du engang går på pension?
Pension? Tjo, jeg kunne godt tænke mig at rejse meget og spille mere golf. Det er desværre ikke så meget tid til, efter jeg er blevet far. Det er svært at klemme ind, når man også spiller amerikansk fodbold. Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at arbejde lidt med iværksætteri. Jeg har selv været medstifter af en virksomhed, som har fået venturekapital, og jeg har tidligere arbejdet i et andet startup. Jeg kunne godt drømme om at blive inkubator eller rådgiver for nogle nye, unge iværksættere. Det er en spændende verden.