Højdepunkter fra DiBi 2016

22. marts 2016

På konferencen var der både oplæg,  hvor man kunne få lyst til at kaste armene i vejret og blive helt “Ja mand! Det gør vi fra nu af!”, og så var der andre oplæg, hvor man fik lyst til lige at tage en pause. Herunder har jeg samlet det bedste, det værste, det brugbare og det inspirerende. Og så lidt om maden. 

Det bedste

Scott Hurff fra Tinder præsenterede konceptet med UI stacks, som går ud på, at vi skal tænke over alle tilstande af et interface: Det ideelle, det tomme, det delvist komplette, loading og fejlstate. De fem tilstande findes i alle interfaces, og ved at være bevidste om dem kan man skabe en mere sammenhængende og brugerinvolverende oplevelse. Også når noget er ved at loade. Det kan man f.eks. ved at lave grå kasser, hvor billeder vises, inden de er loadet, så brugeren ikke starter med en tom side, men får et hint om, at der er noget på vej. Vi kender det fra Facebook-app'en, når vi er på et langsomt netværk. Oplægget var fyldt med gode reminders om at huske tomme tilstande, hjælpe nye brugere til ibrugtagning af et produkt og ikke at overloade på hints: Tryk her, swipe her, gem her, find her, osv. 

Det handler om hele tiden at forklare, hvad der sker, og hvorfor ting ser ud som de gør, især i overgangene mellem tilstande, såsom loading. Man skal altså eliminere det akavede user interface, hvor brugeren er i tvivl om, hvad der sker. 

I skarp konkurrence med Tinder kom BBC News-oplægget, hvor Ryan O’connor fortalte om arbejdet med BBC's nyhedsapp og alle de fejlskud (og vi elsker andres fejlskud), de havde lavet i løbet af procesen. Her kom virkelig gode remindere om at undgå feature- og template creep, holde sig til default patterns og gennemarbejde sine brugerscenarier. 

Det værste 

Når oplæg kammer over i produktpræsentationer, virker de hurtigt malplacerede blandt ellers skarptvinklede, faglige oplæg. Det var blandt andet tilfældet med oplægget fra Fan Duel, som blev en gennemgang af Rob Jones’ sikkert meget interessante karriere i forskellige startups og udviklingen af Fan Duel. Fint nok, når det er det, der er præmissen, men hvis man som publikum ikke er klar på den slags produktpræsentationer, kommer man hurtigt til at tænke på hvilken kage, der mon er til eftermiddagskaffen. 

Cap Watkins’ fra Buzzfeed opening keynote fængede heller ikke helt. Ikke fordi han ikke prøvede. Det var et meget moderne mix af personlige anekdoter og gifs med katte, men den overordnede pointe om, hvordan han havde arbejdet på at gøre Buzzfeed til en mere designbåret organisation var for meget “stating the obvious” og for lidt konkrete eksempler. Det er dog forventeligt af en opening keynote, der mest skal slå tonen an, og der faldt da også et par anvendelige statements af, som “even assholes have legitimate concerns”, som jeg har tænkt mig at bruge ved lejlighed.

Til at tage med hjem og bruge 

Yesenia Perez Cruz fra VOX media holdt oplægget Design Through The Lens Of Performance. Det handlede om, at vi laver større og større websites og til tider kan designe ting sønder og sammen og dermed glemme, at størstedelen af vores publikum (i hvert fald i internationale sammenhænge) sidder på en virkelig dårlig forbindelse. Det skal ikke blive en slåskamp mellem performance og looks, men mere en bevidst prioritering af designelementer. Det kan gøres ved hjælp af et performancebudget, hvor man opstiller et mål - f.eks. at sitet skal loade så og så hurtigt på en gennemsnitlig forbindelse. Med det i baghovedet kan teamet nu allokere portioner af budgettet til de forskellige elementer, så man f.eks. har 100kb til fonte. Ud fra det kan designeren designe fonthierarkiet, så det præsenterer brandet OG overholder performancebudgettet. 

Brugt rigtigt kan det også være et godt kommunikationsværktøj overfor kunder, når man holder fast i det overordnede mål om god performance. Vælger man at arbejde med performancebudgetter, er det en klar fordel, hvis man bruger styleguides eller design pattern-biblioteker i udviklingen. På den måde kan man få designet ud at leve så hurtigt som muligt, sideløbende med at man stadig designer andre elementer og detaljer. Der er altid rettelser til designet, når det bliver kodet, og dem kan man lige så godt opdage først som sidst. 

Og jo, det er vigtigt, at et site er hurtigt. Et hurtigt site er grundlæggende for en god brugeroplevelse. Det nytter ikke noget, at dit website er flot, hvis jeg skal vente 30 sekunder på at se det. 

Det inspirerende

Nu bliver det lidt højtravende. Den generelle tendens i ux-branchen går i store træk imod at ændre verden. Det er en ret stor ambition, og realiteterne går ofte tabt i “design for joy and excitement!”, “have a human voice!”, “we can change the world!”. Men i små doser er det faktisk vældig inspirerende. For dybest set er det jo rigtigt: Ligemeget om du er Product Design Manager hos Facebook eller noget knapt så prangende, så designer du stadig ting, der burde gøre livet lettere og/eller bedre for mange mennesker. Og det skal vi huske. Samtidig med alt det andet. Og det skader ikke at blive revet lidt med og smide hænderne op over hovedet og råbe med. 

Så derfor: 

  • Fail more! 
  • Give less fucks! 
  • Build good teams! 
  • Design for humanity! 
  • Joy! Excitement! Beauty! 

Men, hvordan var maden? 

Den var ok. Glimrende te. Ret tung frokost, men ikke underligt, geografien taget i betragtning.  Jeg begik den store fejl på dag 1 at tage en flapjack med rosiner til min kaffe. Det skulle jeg ikke have gjort.