Nogle gange opstår der magi, når man blander komponenter. Tænk bare på varm vin, rosiner, mandler og snaps. Hver for sig smager det da OK, men når det bliver blandet, bliver man gløggelig. Det er lidt det samme (og et langt mindre søgt eksempel) med digitale løsninger. Derfor dedikerer vi denne udgave af Creuna Distilled til vores hjertebarn: Tværfaglighed.
For at understrege tværfagligheden er ugens fem sjove og lærerige artikler udvalgt af fem forskellige konsulenter inden for disciplinerne: Design, UX, Insights & Analytics, Udvikling og Brand & Content.
Et design der pleaser alle
Her har vi gået og sagt, at design ikke kan eller skal please alle, men nu har Ueno og Reuters gjort det (næsten) umulige muligt. De er i høj grad lykkedes med at gøre nyhedsformidling appetitligt for de fleste.
Du kan skræddersy dit personlige feed, så du kun behøver se det, der interesserer dig. Du bestemmer også selv, hvordan app’en skal se ud på din skærm: Vil du gerne have stor skrift? Lille skrift? Lys eller mørk baggrund? No prob. Du bestemmer helt selv - og det stiller virkelig krav til designarbejdet!
People can tell you what they want - og 34 andre myter
UX er et kæmpe fagområde, som bevæger sig mellem udvikling og design. Det er her, koncepterne opstår. Det er her, de gode oplevelser skabes. Det er her, brugerne særligt er i fokus. Men det er også her, der er opstået en laaaaaaang række myter, som kan få selv den mest rolige UX-nørd op af stolen.
Helle Jensen, Lead UX Consultant, anbefaler denne myte-liste: Du kan enten nikke genkendende eller blive klogere af listen. Uanset hvad er der gode chancer for at hovedrysten og grin. Helles personlige favoritter er nr. 3, 20 og 21.
Hvad ligger bag smukke, funktionelle løsninger? Det gør data. Insights-teams er en stærk (host! uundværlig) medspiller, når det kommer til at skabe digitale løsninger, som får brugerne til at blive længere, trykke på de tiltænkte knapper og konvertere til konkret forretning.
Martin Kirk, Senior Insights & Analytics Consultant, anbefaler dig at læse om, hvordan du bruger data til at forbedre både design- og UX-arbejdet: Du kan få lynhurtig (okay, måske ikke lynhurtig, men hurtigere A/B testing) data på, hvordan layoutet bør se ud. Du kan generere mere trafik. Og du kan planlægge dit content ud fra, hvad de besøgende rent faktisk synes er spændende at læse om.
Det er bestemt ikke piece of cake at arbejde med udvikling - og da slet ikke JavaScript, som er roden til alt ondt (i hvert fald langsomme websites). Men frygt ej! Mikkel Rom, Senior Frontend Developer, giver dig en rimelig pædagogisk go-to-video, hvor du bliver præsenteret for de nyeste nye teknikker og nogle ret nyttige tips til at gøre dit website hurtigere.
Filmen tager tid, men det gør udvikling også. Så hæld en god kop kaffe op, og sid klar med notesblokken - de næste 41 minutter er spækket med guldkorn!
Copywriting er muligvis det vigtigste og mest undervurderet fagområde i de fleste virksomheder. Nu tænker du måske: skriver de ikke bare tekster? Og jo, det gør de - og præcis derfor er copywriters de vigtigste personer i virksomheder.
Med fare for at skulle leve i kontor-eksil i resten af sine Creuna-dage vover Sara Alvad, Lead Brand & Communication Consultant, pelsen og giver dig her artiklen, der helt objektivt beviser, at copywriters bare er vigtigere end nogen andre.
Mette skriver tekster, der får folk til at reagere. Hun kan få kunder til at signe up til nyhedsbreve, til at købe et produkt - eller helt basalt bare få dem til at grine.