Creuna Distilled #47

Creuna Distilled #47

12. juli 2018

I Creuna elsker vi det digitale, og vi kan ikke lade være med at scoute nettet for de nyeste cases, de skarpeste trends og de mest brugbare værktøjer. Når vi falder over noget særligt fedt, ryger der links frem og tilbage mellem skærmene. I Distilled deler vi i denne uge en portion ferieinspirerede godter med dig - i anledning af, at vi (næsten) allesammen går på sommerferie om 3… 2… 1…

 

Alexa til din ferie

Amazon har lavet et samarbejde med hotelkæden Marriot, så snart kan du bede Alexa om roomservice, spørge hvornår poolen åbner eller sågar få hende til at finde en TED-talk om mindfulness frem til dig, hvis den forventede følelse af ferie-zen ikke heeelt har indfundet sig endnu.

Drøm dig til hotelseng, minibar og metallisk kvindestemme i øregangen her

Fortnite-tsunamien

Gameren Ninja tjener en halv million dollars - om måneden - på at spille Fortnite. Artiklen her er lang, men læseværdig, hvis du vil bruge sommeren på at lave et afsindigt populært computerspil, hvis du har en Fortnite-afhængig teenager derhjemme, eller bare hvis du gerne vil forstå den seneste gaming-craze.

Undgå solskoldning her

 

 

Giv dine feriebilleder en ny dimension

Trænger du til lidt afveksling fra Gardasøen eller Mallorca? Så kan du jo overveje, om du næste år skal bestille billetter til en sviptur ud i rummet. Den mulighed lader nemlig snart til at blive en realitet, så du kan godt stille dig i kø hos Bezos.

Konfrontér din klaustrofobi her

 

 

Ferielæsning med en anelse bid i

Jeg håber, du vil tillade mig en analog afstikker, for når du nu ligger på en dansk, spansk eller thailandsk strandbred og gerne vil holde de små grå fra at gå fuldstændigt i koma, så skulle du tage at læse Cal Newports Deep Work. Den vil give dig lyst til at fordybe dig og sende dig tilbage på kontoret med fornyet motivation.

Udvid din læseliste her

Farvel - og tak

Denne sommerlige udgave af Distilled bliver samtidig - desværre - undertegnedes sidste. Hvis du har læst med de sidste ungefähr 9 måneder skal du have mange tak og en sommeranbefaling fra mig med på vejen: Smæk benene op, spis en mælkesnitte, og nyd, at vejret har været godt så længe, at du ikke skal have dårlig samvittighed, hvis du hellere vil sidde inde og se Tour eller The Handmaid’s Tale (kan vi lige snakke om, hvor vild den sæsonafslutning var?). Det har jeg i hvert fald tænkt mig, inden klokken ringer ind til armbøjninger og skydebane for begyndere på Hærens Sergentskole.

Hav en dejlig sommer - og bare rolig, Distilled vender naturligvis tilbage på den anden side af sommerferien.

 

Gik du glip af de seneste Creuna Distilled? 

Fortvivl ikke, vi har samlet dem til dig her: