Creuna Distilled #41

Creuna Distilled #41

20. april 2018

I Creuna elsker vi det digitale, og vi kan ikke lade være med at scoute nettet for de nyeste cases, de skarpeste trends og de mest brugbare værktøjer. Når vi falder over noget særligt fedt, ryger der links frem og tilbage mellem skærmene. I Distilled deler vi én gang om ugen de bedste med dig. Et indkog af brugbar viden og fun facts, som du kan imponere med over frokosten.

 

 

Walking the talk

Ord som API og servicearkitektur er nok ikke nye for dig, hvis du har færdedes i periferien af IT-branchen de senere år. Og hvis servicearkitekturen skal komme din organisation til gode internt, kan du gøre som Amazon: Allerede i 2002 indførte Jeff Bezos nemlig krav om, at alle teams deler data med hinanden i service interfaces, og at alle medarbejdere skal kommunikere med hinanden via disse interfaces. Alle services skal i øvrigt bygges fra bunden, så de kan deles eksternt. Og, nå ja, alle der ikke “adlyder”, bliver fyret.

Gør Amazon kunsten efter, men lad nu være med at fyre nogen

Passwords er ude

Det kunne jo hellere ikke blive ved med at gå, for bare indrøm det: Du har ikke memoreret nitten forskellige passwords, og du har også gjort dig skyldig i at starte med et stort bogstav og slutte med nogle tal. Og nu vil de kloge folk der bestemmer over internettet (W3C) have en ny og sikrere måde at tilgå services. Det skal fungere med de biometrics (fx TouchID) vi allerede bruger, eller med et fysisk device.

Hurra for en forhåbentlig snarlig død til passwords


Brug de rigtige ord

Når man skriver om tone of voice-guides bliver det gerne et skriv om at skrive - om at skrive. Og det meta-niveau kan de færreste tolerere, så hop ind og få en god, ukommenteret tone of voice guide fra Monzo. Guiden er gavnlig, når du skal forklare dine kollegaer, hvorfor de skal skrive i et aktivt sprog, hvorfor sjovt ikke er det samme som useriøst, og hvornår du skal slå dig løs med emojis.

Få en rigtig god start på jeres ToV-arbejde her

Det er ikke Facebook, der er problemet

I kølvandet på Mark Zuckerbergs svedende timer i stolen foran Kongressen er denne artikel, The Real Technology Problem, ret relevant. Og hvad er problemet så? Lige så enkelt som det er trist: “A junkie doesn’t quit because one dealer gets busted.”
(Og så får I i øvrigt ikke mere Facebook i denne omgang. Medmindre altså Zuckerberg gør noget helt uhørt, som at erstatte Facebook med en analog, husstandsomdelt udgave af news feedet).

Læg telefonen, I dare you, og kig indad - her

Guddommelig inspiration?

At arbejde i den kreative branche har, på trods af den gode kaffe og de fleksible arbejdstider, sine udfordringer. Især hvis det er småt med inspirationen aftenen inden et pitch, og du lige mangler det der je-ne-sais-quoi. Men vær ikke bange for at søge inspiration fra lidt… alternative kilder. Tilbage i 70’erne blev Dan Wieden inspireret af en dobbeltmorder, som var dømt til døden i Utah. Inden dødsstraffen blev eksekveret blev manden spurgt, om han havde nogle sidste ord. Hans ret kølige svar - “Let’s do it” - blev til “Just Do It”, Nikes sådan nogenlunde succesfulde tag line de sidste 40 år.

Stjæl uden at skamme dig her

Gik du glip af de seneste Creuna Distilled? 

Fortvivl ikke, vi har samlet dem til dig her: