Creuna Distilled #35

Creuna Distilled #35

22. februar 2018

I Creuna elsker vi det digitale, og vi kan ikke lade være med at scoute nettet for de nyeste cases, de skarpeste trends og de mest brugbare værktøjer. Når vi falder over noget særligt fedt, ryger der links frem og tilbage mellem skærmene. I Distilled deler vi én gang om ugen de bedste med dig. Et indkog af brugbar viden og fun facts, som du kan imponere med over frokosten.

 

Kugleramme eller lommeregner?

Den menneskelige arbejdshukommelse kan kun jonglere i omegnen af 4 elementer ad gangen. For ikke at overbelaste den, skal design være intuitivt: Det nytter nemlig ikke noget, at al brugerens mentale energi går på at afkode designet frem for at udføre den opgave, han eller hun var i gang med. Eller sagt på en anden måde: Hvis du skal regne 247 + 551, vil du så helst have en kugleramme eller en lommeregner?

Undgå at få brugeren på overarbejde - her

Sådan bliver du (ikke) designerens yndlingskunde

Her får du en designers bud på, hvordan du bedst skaber et frugtbart samarbejde. Uanset om du er kunde eller kollega, så husk, at der er en grund til, designerne er ansat til at lave deres arbejde, at præsentere feedback på en konstruktiv måde (du får en lille parlør i artiklen her) og at kvalificere feedback fra din kone, nabo eller kassemedarbejder, inden du bringer det videre.

Få mere frugtbare samtaler med designerne her

Køkkenet er blevet mandens legeplads

Okay, et long read om køkkenudstyr lyder måske ikke som det mest ophidsende, der nogensinde er landet i din indbakke, men hvis du også har bemærket det forkromede og stømlinede look, der har overtaget vores køkkener, så har du forklaringen her: Flere mænd og færre kvinder i køkkenet resulterer i køkkenudstyr designet til mænd - eller, som artiklens skribent udtrykker det, “steel it, matte-black it, and make it heavier.”

Se din brødrister og røremaskine i et nyt lys her

Sådan laver du video til web

Hvis du har set BuzzFeeds Tasty-videoer har du måske oplevet en uforklarlig trang til at bage hakket oksekød ind i hvidløgsbrød eller lave sushi-donuts, og det er fordi BuzzFeed er rigtigt gode til lave den type video, der er godt i gang med at overtage internettet. Hvis du vil være jysk mester i det digitale videoformat, så læs med her, hvor du får 5 konkrete råd til at integrere video i dit content.

Tag instruktør-kasketten på her

 

Den almægtige udvikler

Vi slutter af med en tegneserie, der er ret sjov. Især hvis du arbejder sammen med udviklere og nogenlunde forstår, hvad de bakser med - og hvad de siger.

Hvis Skabelsen var landet på en udviklers bord - her

Gik du glip af de seneste Creuna Distilled? 

Fortvivl ikke, vi har samlet dem til dig her: