Creuna Distilled #32

Creuna Distilled #32

1. februar 2018

I Creuna elsker vi det digitale, og vi kan ikke lade være med at scoute nettet for de nyeste cases, de skarpeste trends og de mest brugbare værktøjer. Når vi falder over noget særligt fedt, ryger der links frem og tilbage mellem skærmene. I Distilled deler vi én gang om ugen de bedste med dig - og i denne uge skal det handle om tillid.

Sådan får du folk til at købe ting i din webshop

Selv om du gør alt for at sikre, at dine kunder kan føle sig trygge ved at handle i din webshop, så er det ikke sikkert, de ender med at “gå til kurv” og “betale nu”. Tillid er afgørende for kundens købsbeslutning, men dine fonte, farver og andre designmæssige beslutninger er ofte vigtigere, end det lille ”s” bag på hhtp.

Se tillidsvækkende ud her

Ikke-eksisterende restaurant blev Londons nr. 1

TripAdvisor har tilsyneladende ingen problemer med at få folks tillid (men det får de måske nu). Det er lykkedes én af gonzo-journalisterne hos Vice at fake sig til placeringen som Londons bedste restaurant på TripAdvisor - med en restaurant, der ikke fandtes.

Gør din baghave til byens bedste restaurant her

Når løb bliver mere end almindeligt risikabelt

Du skal i øvrigt passe på med at have for meget tillid til dine apps. Især hvis du er soldat og godt kan lide at holde styr på dine løbeture. Din betroede løbeapp kan nemlig komme til at afsløre for hele verden, hvor jeres hemmelige militærbase ligger. Ups.

Bliv lidt foruroliget her

 

Har du tillid til dit employer brand?

Altså ikke dét, du møjsommeligt opbygger med velskrevne jobopslag, sjove Instagram-posts og diverse karrieremesser, men dét, som eksisterer på medarbejdernes nåde? Her er en syretest: Ville du have lyst til at læse om din virksomhed på Glassdoor - sitet dedikeret til ærlige anmeldelser af arbejdspladser og chefer? Hvis ikke, så skal du gøre noget nu’ish. For hvis din virksomhed ikke allerede findes på Glassdoor, så er det nok kun et spørgsmål om tid.

Spring ud i det her

 

Robot-rekruttering

Hvis dit employer brand kører på skinner, er det måske tid til at overveje, om du har lige så meget tillid til kunstig intelligens, som Volvo har? Volvo har nemlig fået deres S90 til at afholde jobsamtaler, og det gør da unægtelig HR’s opgave en hel del nemmere. Vi har dog en mistanke om, at kunstig intelligens i dette tilfælde fungerer bedre som gimmick end som rekrutteringsværktøj.

Bedøm selv her

 

Gik du glip af de seneste Creuna Distilled? 

Fortvivl ikke, vi har samlet dem til dig her: