Creuna Distilled #24

Creuna Distilled #24

29. november 2017

I Creuna elsker vi det digitale, og vi kan ikke lade være med at scoute nettet for de nyeste cases, de skarpeste trends og de mest brugbare værktøjer. Når vi falder over noget særligt fedt, ryger der links frem og tilbage mellem skærmene. I Distilled deler vi én gang om ugen de bedste med dig. Et indkog af brugbar viden og fun facts, som du kan imponere med over frokosten.

 

Kedelige reklamer vol. 2

Hvad er mere kedeligt end at se nogen vaske op? At se sit tøj boltre sig i vaskemaskinen. Alligevel bruger den gennemsnitlige brite tilsyneladende mere end 60 dage i løbet af et helt liv på sidstnævnte. Derfor har Samsung gjort IKEA (som har lavet lange reklamer, hvor man blandt andet ser en ung gut vaske op) kunsten med kedelige reklamer efter.

Find ud af hvorfor, her
 

Din lokale webgigant

Webshops har længe været det naturlige næste skridt for fysiske butikker, der ville være mere tilgængelige for deres kunder, men tendensen går også den modsatte vej: Webshops, der er født online, åbner fysiske butikker. For eksempel har den kinesiske online gigant Alibaba for nylig åbnet deres første Home Times: En fysisk butik med over 20.000 produkter. Det bekræfter vores udsagn om, at kunderne stadig går på opdagelse i de fysiske butikker, selv om de gennemfører handlen i de digitale.

Overvej at møde dine kunder i det virkelige liv her

 

En virtuel nærdødsoplevelse

Nu kommer vi til at skrue lidt ned for blusset på din dag, og for det beder vi om tilgivelse. Men det er jo desværre sådan, at vi alle skal herfra (altså, sådan for alvor) på et tidspunkt, og der er nok ikke mange af os, der er specielt vilde med det koncept. For at reducere dødsangst har designeren Frank Kolkman bygget en virtual reality-oplevelse, der skal give terminale patienter en fornemmelse af, hvad der venter dem, når det er tid til at stille træskoene.

Overvej om det er et VR-set up, du tør prøve, her

Hvad din playliste fortæller om dig

Nu vi alligevel er i det muntre hjørne: Der er åbenbart noget der tyder på, at vores musiksmag kan afsløre, om vi har psykopatiske træk. Så det…

Diagnosticér dig selv her

Lær at leve med en designer

For en god ordens skyld vil vi lige slå fast, at vi er helt pjattede med vores designere her hos Creuna. Når de nægter at bruge de billeder, man har taget med sin iPhone, eller bruger lang tid på at diskutere, om det skal være den petroleumsblå eller den lidt mere petroleumsblå, så er det jo ikke for at være på tværs, vel? Men hvis du nu har en designer hjemme i privaten, kunne du måske have glæde af et opslagsværk med gode råd til at leve med sådan én.

Find det her

 

Gik du glip af de seneste Creuna Distilled? 

Fortvivl ikke, vi har samlet dem til dig her: