Umbraco-udvikler - København

Har du erfaring med Umbraco og elsker at lave god kode og kundeoplevelser? Er svaret et rungende 'ja', er det ikke usandsynligt, at du netop nu er i gang med at læse din fremtidige jobbeskrivelse.

I Knowit Experience/Creuna søger vi lige nu en Umbraco-udvikler, der med sin viden og erfaring kan være med til at udvikle spændende webløsninger og digitale services til vores kunder. Du vil blive del af vores udvikler-team i København men får også et tæt samarbejde med vores Knowit-kolleger i Aarhus og i resten af norden.

Hvem er du?

Du er naturligvis skarp til Umbraco CMS og har leveret spændende web-løsninger. Du har godt styr på Umbraco-værktøjskassen, og synes det er sjovt at holde den opdateret og prøve nye muligheder af.

Du har sikkert arbejdet med forskellige Umbraco-projekter for både store og mellemstore kunder. Du har minimum 2-3 års erfaring med Umbraco CMS , men lige så vigtigt er det, at du brænder for at levere god kode og kundeoplevelser.

Du er vant til at arbejde i agile tværfaglige teams og sikrer, at dit faglige input bringes i spil gennem hele processen. Vidensdeling og samarbejde er nemlig nøgleord hos os.

Helt specifikt leder vi efter dig, der:

  • Har minimum et par års erfaring med Umbraco CMS fra bureau, udviklingshus eller måske kunde-siden
  • Har erfaring med .NET og C#
  • Har været med til at udvikle skarpe web-løsninger, som du stolt viser frem
  • Er uddannet webudvikler, datamatiker eller lignende
  • Taler dansk (eller norsk/svensk)

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af en virksomhed, der brænder for at skabe stærke oplevelser i mødet mellem brands og mennesker. Det forsøger vi at gøre hver eneste dag ved at kombinere vores strategiske evner med vores passion for teknologi og innovation. Knowit Experience er med 950 medarbejdere nordens største digitale bureau og arbejder for kunder som IKEA, Arla og Vestas.

Knowit er for nyligt fusioneret med Creuna, og vi er nu godt 130 medarbejdere i Danmark fordelt på vores kontorer i København og Aarhus.

Du skal vælge os, fordi du kommer på hold med dygtige kollegaer. Som inspirerer dig. Som du kan sparre med. Som kan udfordre dig. Og som du gider at have det rigtig sjovt med!

Hos os får du:

  • Stor indflydelse på egne opgaver
  • Masser af faglige udfordringer og sparring
  • Adgang til vores stærke .NET og Umbraco fællesskab
  • Dejligt kontor i centrum af København
  • Løn der matcher dine kvalifikationer
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

 

Kan du se dig selv i jobbet?

Så send straks en kort ansøgning afsted sammen med dit CV. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt HR Manager Helle Sandmann på helle.sandmann@knowit.dk.

Ansøgningsfrist: 8. august, men vi inviterer løbende til samtale

Ansøg her ->