Branding i en digital tidsalder
Branding og strategi

Branding i en digital tidsalder

22. marts 2018

Der stilles nye krav til det strategiske arbejde med branding og positionering. For ikke nok med, at kunderne i dag er langt mere flygtige og illoyale end tidligere, der er også mange flere kanaler, touchpoints og muligheder at have in mente. I dette oplæg giver vi dig en indflyvning til, hvordan man skaber stærke brands i 2018.

For nogle år siden var branding ved at blive bortdømt. For hvorfor egentlig investere i at bygge et brand, når internettet i stigende grad har gjort forbrugerne mere rationelle og kritiske end tidligere? Heldigvis er udviklingen vendt, og en række undersøgelser har vist, at der stadig er masser af ræson i at bygge ikoniske brands.

Men vejen til at sikre det høje kendskab og de positive associationer er blevet lang og mudret. Der er heldigvis håb forude, for med en strategisk tilgang og nogle simple værktøjer, kan I faktisk komme langt. Det giver vi jer en smagsprøve på i dette oplæg, hvor vi selvfølgelig krydrer det med best practice-eksempler fra både vores egen verden og de globale stjerner.

Inden oplægget tager vi en telefonisk briefing med jer for at forstå jeres virksomhed, jeres situation og jeres behov. På den måde kan vi vinkle og tilpasse oplægget, så I får mest mulig ud af seancen.

Kontakt Sara Alvad for at høre mere om mulighederne.

Priser og vilkår

Prisen for en times foredrag efterfulgt af en halv times Q&A er kr. 20.000,-.

Ønsker du at udvide oplægget til en 3 timers workshop, hvor vi indleder med cirka 45 minutters oplæg og efterfølgende faciliterer et par timers diskussion, er prisen kr. 40.000,-.

Foredragene afvikles typisk af en enkelt konsulent, mens der til workshops altid er minimum to konsulenter til steder.

Trænger I til luftforandring, lægger vi gerne lokaler til på vores kontor i Aarhus uden beregning, men vi kommer naturligvis også gerne til jer. Vi kan også hjælpe med at pege i retning af andre inspirerende locations.

Alle oplæg kan selvfølgelig holdes på enten dansk eller engelsk.

Alle priser er ekskl. moms og eventuelle transportudgifter.