Fra offline til online

Læsertallene for trykt kommunikation rasler fortsat ned. Derfor bliver mange magasiner og publikationer digitaliseret. Men hvordan skaber man egentlig en god digital læseoplevelse? Det kan du få svar på i denne video.

Video og præsentation fra morgenbriefing, marts/april 2015.

I takt med at flere og flere trykte medier går online, stiger også forventningen hos læserne om, at alt indhold kan findes digitalt. Det stiller store krav – ikke blot til dagblade og forlag, som allerede er i fuld gang med digitaliseringen – men også til mange kommunikations- og marketingafdelinger, som på tryk udgiver alt fra medlems- og personaleblade til årsrapporter, kundemagasiner og kommercielle publikationer.

Men hvordan foregår digitaliseringen mest hensigtsmæssigt? Vi tager status på læsernes adfærd og holdninger til at konsumere indhold digitalt. Baseret på aktuelle tal, internationale cases og egne erfaringer giver vi svar på spørgsmålene:

  • Hvad definerer ’den gode læseoplevelse’ i et digitalt univers, og hvilke kreative muligheder og faldgruber skal man være opmærksom på?
  • Hvordan udnytter man de muligheder, som de digitale medier giver?
  • Hvordan skaber man en sammenhæng og synergi i forhold til andre digitale touch points?