føtex forbedrer oplevelsen i kampen om kunderne
Detail- og dagligvaremarkedet er hård kost. Discountbutikker, webshops, specialforretninger og hypermarkeder kæmper alle om kundernes gunst, og samtidigt forventer brugerne mere og mere af deres indkøbsoplevelse. I hjertet af det marked står føtex. Med 60 års erfaring, mere end 100 butikker og en parole om, at oplevelsen altid er en del af kvaliteten.
For at leve op til ambitionen om at give kunderne den bedste shopping-oplevelse, besluttede føtex sig i 2019 for at lave et reelt fordelsprogram. Et program, der kunne belønne føtex’ mange loyale kunder og hjælpe dem med at spare tid og penge. Tid ved at gøre processen fra inspiration til indkøbsseddel endnu nemmere. Penge ved at præsentere unikke, skræddersyede tilbud og fordele til kunderne – og ved at revolutionere metoden for returnering af defekte varer via ’tilfriskhedsgarantien’.
Fordelsprogrammet er en essentiel del af Salling Groups tiltagende digitale satsning, og det skal samtidigt være med til at indfri koncernens planer om at skære produktionen af fysiske tilbudsaviser med 30-40%.