Analyse og rådgivning

Uanset om din virksomhed står over for en gennemgribende digital transformation eller har brug for rådgivning om forståelsen og udviklingen af et enkelt, kritisk touch point, kan vi hjælpe.

Fundamentet for forandring

Det er svært at drive virksomhed i dag: Kundernes forventninger, de teknologiske muligheder, digitaliseringens krav om transparens, den globale konkurrence. Alt sammen ret markante faktorer, der kan blive opfattet som udfordringer. Men vi vil meget hellere anskue det som muligheder. Og vi har gjort det til vores speciale at hjælpe virksomheder med at analysere og rådgive om de forretningsmæssige muligheder. Uanset om det handler om den samlede transformation af virksomheden, hvordan I får et mere kundecentrisk fokus, eller hvis I ønsker at arbejde mere struktureret med digital innovation.

Digital transformation

Digitalisering har sat sine spor i de fleste virksomheder, og vores rådgivning er tilsvarende bredt funderet. Vi fungerer for eksempel som betroet rådgiver, når produktions- og industrivirksomheder ønsker at blive mere digitale, datadrevne og servicefokuserede. Vi hjælper også salgs- og marketingafdelinger med at tilpasse deres go-to-market strategi til en virkelighed, hvor pull én gang for alle har slået push. Og uanset hvilken type transformation, vi har med at gøre, bidrager vi selvsagt med viden om, hvordan man skaber en mere digital kultur og organisation.

Digital Transformation ved Vestas

Customer Experience Management

Vi hjælper virksomheder på tværs af brancher med at forstå, imødekomme og overgå deres kunders forventninger. Det betyder for eksempel, at vi rådgiver om, hvordan I skaber intuitive og konsistente oplevelser på tværs af kanaler og platforme. Men customer experience er mere end platforme. Det handler også om at designe den rigtige tekniske systemarkitektur, få styr på jeres data og ikke mindst at gentænke måden I arbejder sammen på i organisationen, så alle beslutninger sker med kundeoplevelsen i midten af sigtekornet.

Customer Experience Management ved Solar

Innovation

Vi assisterer, når I er klar til at accelerere den digitale innovation og rykke op i jeres branches digitale rangorden. Vi står klar, når I har brug for at identificere huller i markedet og udvikle helt nye produkter, services og forretningsmodeller. Men vi hjælper også gerne med konkrete innovationsforløb på eksisterende ydelser – for eksempel gennem testede koncepter som design sprints og hackathons. Vi lever af nytænkning i Creuna, og har i efterhånden mange år arbejdet med lean innovation som en underliggende proces for alt, hvad vi gør. De erfaringer, lader vi gerne komme jer til gode.

Innovation ved Cobham Satcom

Vil du vide mere?

Hvis du vil se synlige beviser på vores arbejde med analyse og rådgivning, kan du for eksempel læse cases om vores arbejde for VestasSolarArla eller ROCKWOOL.

Hvis du er klar til at snakke med et menneske af kød og blod, kan du give Kristoffer Okkels et kald på 22 49 83 39 eller sende ham en email på kristoffer.okkels@creuna.dk.