Video: Coronas kommercielle betydning
On-Demand-Webinar

Video: Coronas kommercielle betydning

8. april 2020

I takt med at Corona-krisen fortsætter sin globale indmarch, bliver de kommercielle konsekvenser af den hærgende virus mere og mere evidente. I dette on-demand-webinar vil Kristoffer Okkels præsentere dig for nogle af de store skift i salg og marketing, som krisen medvirker. Og så vil han give dig 5 konkrete råd til, hvordan du navigerer din virksomhed sikkert ud på den anden side.

 

På ganske få måneder har COVID-19 skabt en verdenssituation, som vi aldrig har oplevet før, hvilket vi også har udgivet en længere artikel om. Med udgangspunkt i den artikel, vil Kristoffer Okkels i dette on-demand-webinar præsentere dig for nogle af de umiddelbare vane- og adfærdsændringer, som Corona-krisen har forårsaget. Ændringer der er sket hurtigere, end danskerne kan hamstre toiletpapir.

Med de kolossale skift i alt fra arbejdsrutiner til weekendplaner, og en verdensøkonomi på halen, kan det mildest talt være lidt af en jungle for virksomhederne at navigere med tilstrækkelig omhu i situationen. Derfor vil Kristoffer gerne give sit besyv med og rådgive dig til, hvordan du og din virksomhed kan håndtere den elefant af en virus, der pludselig er dumpet ned midt i rummet og nu optager hele verdens dagsorden.

Kristoffer kommer ikke til at have alle svarene. Til det er situationen simpelthen for kompleks, og variationerne hos de enkelte virksomheder er for mange. Men han har samlet nogle råd, som forhåbentlig kan fungere som kvalificerede indspark i dig og din virksomheds nuværende tankevirksomhed.

Hvis du kan lide videoen, så tjek endelig vores andet indhold ud. Vi lover, at det bliver dagens bedste overspringshandling!