2020: En digital dekade i revy og relief
Blogartikel

2020: En digital dekade i revy og relief

3. januar 2020

Reading time 10 min.

Med indgangen til 2020 sætter vi punktum for et årti, der for alvor har etableret frasen ”future is now”. I starten af 2010 havde du sandsynligvis aldrig hørt om Netflix, iPads, Instagram eller Adele (feel old yet?). Det siger lidt om, hvor meget der egentlig kan ske på 10 år, og det giver god grund til at skrue forventningerne til de næste 10 endnu højere op. I dette nytårs-piece vil vi kigge både i mindebogen og i krystalkuglen, og vi vil komme omkring både fortid, nutid og fremtid. Det bliver henholdsvis sjovt, spændende og umuligt. Lad os give det et (nytårs)skud.
 

Vuvuzelaer og voksensmølfer

Vi starter med en tur ned af den berømte Memory Lane. Til nummer 2010.

I USA er de på vej til at gennemføre historiens største sundhedsreform med det mundrette navn Obamacare. I Storbritannien tyder alt på, at den konservative David Cameron er på vej til at erstatte premierminister Gordon Brown og selv flytte ind på Downing Street 10. Og i Afrika gør de klar til at afholde VM i fodbold for første gang nogensinde – en slutrunde der særligt bliver husket for to lyde: Den sønderrivende larm fra ca. en milliard vuvuzelaer og de rytmiske trommer i Shakiras ’Waka Waka’.

På Google er det mest søgte ord ”Chatroulette” – ja, det halvlumre chat-site der matchede dig med tilfældige mennesker fra hele verden. Flot tanke, knap så flotte resultater.

Et andet sted i Silicon Valley har Steve Jobs og Apple overhalet Microsoft som verdens mest værdifulde tech-virksomhed og netop introduceret deres seneste satsning, en såkaldt ”iPad”.

I de danske biografer går Frank Hvam og Casper Christensen længere over stregen end nogensinde før i ’Klovn – The Movie’, og på verdensplan sætter de langhårede voksensmølfer fra ’Avatar’ nye standarder for, hvor meget man kan tjene på en film.

’Avatar’ var desuden en af de første blockbusters, der blev vist i 3D i biograferne. Det virker som en halvkikset gimmick i dag, men dengang var det altså ret vilde sager, når de roterende briller og teksten ”Put your 3D glasses on” stod sløret frem på skærmen.

 

Social eksplosion

3D, iPads og Chatroulette var blandt ”det nye” inden for tech dengang i 2010. Tro det eller ej. Der er altså langt derfra og så til de selvkørende biler og drone-leveringer, som Elon Musk og Jeff Bezos prædiker om i dag.

Det vidner om, at udviklingen af digitale produkter i 10’erne har været eksplosiv og eksponentiel (husk din gymnasie-matematik), og at belægget for at kalde det en digital dekade er helt på sin plads.

Særligt på ét område var 2010 et skelsættende år for den digitale tidsalder: De sociale medier.

Facebook og YouTube voksede sig større end nogensinde, Instagram blev lanceret, Twitter blev re-lanceret, og WhatsApp, WeChat og Snapchat fulgte hurtigt efter.

Hold op, hvor skulle vi til at være sociale nu! Og takket være det nye 4G-netværk kunne vi gøre det hele fra vores telefoner. Oh happy day.

 

Kan du overhovedet huske MySpace?

For enhver millennial er Facebook allerede et outdated mor-og-far-medie, men så prøv lige at fortælle dem, at der i tidernes morgen, i 2003, faktisk ikke rigtig fandtes sociale medier.

Dengang hed de banebrydende tech-virksomheder Friendster, Napster og MySpace, og det var ikke før opkøbet af sidstnævnte i 2005, til den nette pris af ½ milliard dollars, at de sådan rigtigt blev taget seriøst.

Altså lige indtil Zuckerberg besluttede sig for at feje dem alle sammen af banen med sin bog til fjæs, som siden netop 2010 har været verdens største sociale platform.

Sociale medier er nok et af de mest overbrugte eksempler på den digitale transformation af verdenen, så undskyld for at tage det op igen, men det er nu engang et godt eksempel!

For prøv lige at huske tilbage på dengang, hvor du selv skulle skrive dine kollegaers fødselsdage ned i en fysisk kalender for at huske dem. Hvor du faktisk kunne tage politikere seriøst, fordi du aldrig havde set dem i en fjollet nytårshat, der framer deres ”sjove side”. Og hvor du aldrig skulle forholde dig til billeder af babyer, cæsarsalat og crossfit-abs på Instagram og Snapchat.

Det føles som meget længe siden, men sådan var virkeligheden nu engang i 2010. Og de sociale medier står dermed tilbage som et af de tydeligste eksempler på, hvordan digitale produkter og teknologier ændrer verdenen, og hvor hurtigt de faktisk gør det. Hvor lang tid gik der, fra du fik Netflix, til du synes det var irriterende at skulle vente helt til kl. 20 med at se ’Vild med dans’?

Muligheder former vaner på godt og ondt, og vi har aldrig haft flere muligheder end nu. Så lad os snakke lidt om en af de mest åbenlyse vaner, som den seneste digitale dekade har dannet for dig.

 

Det skal være smart, og det skal være nuuuuu!

Kender du det, hvor du helt ubevidst mærker på din højre forlomme og får sved på panden, lige så snart du opdager, at din iPhone ikke er der? Så mærker du på venstre lomme, selvom den aldrig ligger dér. Dernæst endevendes hvert eneste rum i tasken og jakken... det er ikke kun panden, der er svedklædt på det her tidspunkt.

Det er først, når du er på nippet til at sprætte sofapuderne op, at du finder telefonen på køkkenbordet, på skrivebordet eller et tredje åbenlyst sted. Lettelsen vil ingen ende tage. Nu kan du endelig bekræfte, at der ikke var nogen notifikationer, så du kan faktisk bare lægge telefonen igen. Men åh hvor er det rart at vide, hvor den er.

Du mener måske ikke selv, at du er afhængig af din telefon, men så prøv at tage på en weekendtur til Stockholm eller London uden at åbne Google Maps eller din Kamera-app. I dare you.

Din smartphone er, ret bogstaveligt, blevet din højre hånd i de sidste 10 år. Google, Facebook, Spotify, Snapchat, Uber, Maps, Mobilbank, Netflix, Just-Eat, Airbnb og Pokémon Go er altid lige ved hånden, og det har vendt op og ned på måden hvorpå, vi distribuerer vores tid, og hvornår vi er tilgængelige.

Alt fra arbejdsmail og kalender til pizzabestilling og dating er blevet digitaliseret, komprimeret og smartificeret lige ned i lommen på dig. Wupti-doo!

I 2015 besluttede Apple endda, at lommen var lige lovligt langt væk, så de lancerede Apple Watch og gjorde grænsen mellem offline og online tilstedeværelse mindre end nogensinde.

Disney styrer dit liv. Like it or not.

Den øgede tilgængelighed er på mange måder en spændende udvikling – specielt når man arbejder med digitalisering og customer experience – men det giver i nogle henseende også grund til at tænke sig om en ekstra gang.

Når alt kan bestilles, streames, spilles og kontaktes med to tykke tommelfingre, skabes der nye forventninger til vores ejendele, vores hverdag og vores samfund.

Dermed stilles der også hele tiden nye krav til virksomheder af enhver størrelse, da de skal prøve at tilpasse sig til de nye menneskelige behov, der konstant opstår i takt med den hastige teknologiske udvikling.

Behov der på mange måder bestemmes af de helt store spillere som Apple, Microsoft, Amazon, Facebook, Google, Tesla, Tencent, Spotify, Netflix, Alibaba og sågar Disney. Det er de virksomheder, der har taget kvantespringene og sat den digitale dagsorden de seneste 10 år, og de fleste af dem havde du aldrig hørt om i 2010. Vildt nok, ikke?

Som nævnt var 2010 på mange måder skelsættende med udviklingen af sociale medier, der siden er blevet efterfulgt af en digitalisering af stort set alle tænkelige områder. Det har fuldstændigt revolutioneret alt fra annoncering og salg til gaming og skattepapirer, og det har ændret markant på både vores arbejdsliv og vores privatliv.

Det bliver spændende om 2020 kommer til at markere en lignende skillevej – eksempelvis inden for Big Data eller AI (kunstig intelligens på jysk). Det er svært at gisne om, men nu skal vi altså til det.

 

Nå børnlille, nu er det krystalkugle-tid

Lad os lige være ærlige: Det er stort set umuligt at spå om fremtiden inden for tech.

Hvis der er noget, denne artikel gerne skulle have gjort klart indtil nu, er det, at groundbreakers som Facebook, Apple, Tesla og Amazon kan gøre sig selv verdenskendte og adfærdsændrende nærmest fra den ene dag til den anden.

Jovist, det ér muligt at reframe en eksisterende teknologi og give den en catchy og lidt uforståelig overskrift á la ”Broken Boundaries” eller ”Flux Commerce”.

Vi smider ingen bureauer eller såkaldte fremtidsforskere under bussen, men hvis du er typen, der interesserer dig for den teknologiske fremtid, ved du nok godt, hvem der normalt taler om tech-trends på den måde. Det er som regel de samme typer, der siger ting i retningen af: ”Innovation er nemt. Man skal bare ”disrupte” alting!”.

Sagen er bare, at tech-trends oftest kun kan bruges til at tale om teknologier, som vi kender til i forvejen – men det sjove er jo de teknologier, som vi ikke kender endnu. De er til gengæld også langt sværere at udtale sig om, fordi menneskelig kognition som regel tager udgangspunkt i noget, vi er bekendte med på forhånd.

Men lad os nu alligevel prøve at tegne et billede af, hvordan virkeligheden kan se ud i år 2030. Okay okay, vi skal nok lave en catchy og uforståelig overskrift alligevel. Lidt bureau-agtig har man vel lov at være.

 

Sci-fi Super-Service & Hyper Personalization

Det er nytårsdag år 2030. Selvom festen i går først sluttede klokken 3, vågner du lidt over 8, da dit smartwatch har målt det som din optimale vækningstid. Dine automatiserede gardiner ruller fra, og AR-vinduerne viser dig en perfekt solopgang. Regnbue og det hele.

Sengen kører dig op i en halvsiddende stilling, og husets indbyggede AlexaHome afspiller de bløde toner fra ”Fuglekvidder 4” – en sang som Spotify selv har mikset til dig ud fra hyperpersonaliserede data om dit sædvanlige morgenhumør.

Du kan knap nok huske, hvad der skete i går, men alligevel har du det faktisk fint. Tak tech og skæbne for udviklingen af tømmermændsfri alkohol.

Da du kommer ud i køkkenet, er din Coffee Master 3000 netop færdig med at brygge din favorit espresso. I går leverede en drone de friskristede kaffebønner fra den dome-overdækkede plantage, der kører på overskudsvarme fra Apples datacenter i Viborg. Det tog hele 3 timer, fordi det var helligdag, så du gav kun dronen én stjerne.

Robotarmen på siden af køleskabet er ved at hælde bæredygtig müsli i din laktosefri jordbær-skyr. Den spilder altid en smule. Det er så irriterende.

Med din kaffe og din skyr sætter du dig ved køkkenbordet og finder din iPhone 21 Ultra Pro frem. Du har netop fået den i julegave af dine forældre, som selv har været på deres 7G-net og bestille den. De måtte dog have hjælp af din søster til at få den 3D-printet derhjemme. Metalplasmaen blev ved med at sætte sig fast.

Du åbner din DR+ app, og Van Gogh-maleriet på væggen bliver nu til knivskarpe tv-billeder i Extreme QUHD-kvalitet. Et lettere pixeleret hologram af Kåre Quist projekteres frem på køkkengulvet – selvfølgelig i den kønsneutrale udgave, som du har valgt. Hen begynder at præsentere nytårsnyhederne.

Den første nyhed er, at den danske statsminister, Nikita Klæstrup, for første gang i historien holder nytårstale sammen med den amerikanske præsident, Kanye West. De er live på TikTok hele dagen, hvor de via sang og kropskunst vil fremlægge deres 2040-plan for et CO2-neutralt Vesten. Du ryster på hovedet og tænker tilbage på dengang, hvor folk blev forargede over noget så enkelt som Lars Løkkes skopriser. Det var en simplere tid.

Kåre fortsætter med en nytårshistorie, hvori hen fortæller, at det nu er 10 år siden, at de første selvkørende biler kom på markedet. ”Er det virkelig kun 10 år siden?”, siger du for dig selv, mens du tænker på din 7 år gamle Tesla ude i garagen. Den trænger ellers til en gevaldig opgradering...

 

Godt nytår(ti)!

Bevares, det lyder melodramatisk at blive irriteret over droner, robotarme og 3D-printere. Men blev du ikke selv lidt gnaven sidste gang Face ID ikke virkede i første hug, eller da kartoffelavleren på Samsø ikke tog imod MobilePay?

Sådan er det bare med tid og teknologi.

De nye standarder, der sættes i dag, bliver forventningen i morgen. Og hvis virksomheder og produkter ikke lever op til de forventninger, så skal vi nok huske at klage over det. Sådan er vi alle forbundet i innovationens store kredsløb – som Mufasa ville sige det.

Uanset om den ovenstående krystalkuglevisning bliver sand eller ej, er der god grund til at se frem til 2020’erne med digital optimisme og robot-sommerfugle i maven.

10’erne beviste om noget, at tech-verdenen bevæger sig hurtigere end nogensinde før – også hurtigere end de fleste virksomheder og privatpersoner kan følge med.

I dag taler vi om store data og dumme robotter, men i morgen taler vi måske om teknologier, som vi slet ikke kender til endnu. Lad os lige gentage: I 2010 havde du næppe hørt om giganter som Amazon, Tesla, Netflix og Tencent. Forestil dig så, hvilke giganter du kommer til at lære at kende de næste ti år.

Det kan du jo så passende tænke tilbage på, når du i 2030 sidder der i køen på E45 i din selvkørende Tesla og råber for tiende gang: ”Nej Siri! Læg på, læg på! Jeg sagde ’spil noget med Snoop Dogg’! Ikke ’ring til mormor’!”.

God fornøjelse og godt nytår!