Kom hurtigt i gang med Design Thinking

Omsæt indsigt til handling med forbrugerindsigter og testbare prototyper. Det er essensen af dette oplæg, der tager design thinking som metode og mindset under kærlig og grundig behandling.

Hør User Experience Lead, Nikolaj Gandrup Borchorst og User Experience Consultant, Pernille Grand, give håndgribelige råd til, hvordan I kommer godt i gang med Design Thinking - uden at det vælter budgettet. Med udgangspunkt i konkrete cases viser de, hvordan du kommer fra problemforståelse til svar – fra direkte kundeindsigt til afdækning af mulige designløsninger gennem sketching og prototyping.

Hør om vores arbejde for bl.a. Karolines Køkken, og hvor langt I egentlig kan  komme med fem heliumballoner, en papkasse, pen, papir og jeres egen Facebook-side. Denne briefing giver kort sagt en drejebog til, hvordan din organisation let kommer i gang med Design Thinking for at skabe bedre og mere vedkommende kundeoplevelser.