En verden af luksus-oste

Så er der godt nyt til oste-feinschmeckere. Arla Unika har nemlig lanceret en webshop, der emmer af luksus og gør det muligt for forbrugerne at få fingrene i de velsmagende produkter med blot et klik.

Velkommen til den digitale ostebutik

Der er skruet helt op for lækkerhedsfaktoren på Arla Unikas nye webshop. Arlas ukronede ostekonge har nemlig satset stort på at videreføre den eksklusive oplevelse og kyndige ostevejledning, som du kender fra brandets fysiske butikker, til den nye digitale shop. 

Missionen var klar: Det skulle være endnu nemmere for kræsne osteconnaisseurs at få fingrene i de specialfremstillede oste. Den mission har vi hjulpet Arla Unika med at indfri med et nyt, lækkert eCommerce site, der understøtter Unikas position som et gourmetbrand med kant. 

Duften af eksklusive oste

Har man været i en af de fysiske Unika-butikker, ved man, det er et sted, hvor personlig og kompetent betjening går hånd i hånd med produkter i verdensklasse - udstillet i smukke rammer. Med den nye platform ønskede Arla Unika at skabe et digitalt univers, der giver forbrugerne selvsamme oplevelse.

Men hvordan digitaliserer man de mange smage og følelser, som produkterne frembringer i butikken? Kunden kommer desværre aldrig til at kunne fornemme duften af mejeristens håndværk, men den gode betjening er heldigvis til at digitalisere. Her er sitets rige content en central del af løsningen. Til samtlige oste finder man nemlig anbefalinger til passende vine og lækre special-øl, gode råd til udskæring og servering og selvfølgelig opskrifter med de mange Unika-oste. Det nye site løfter både indkøbs- og gourmetoplevelsen, og det er næsten kun smags- og duftindtryk, som mangler i forhold til et besøg i Unikas flagskib i Latinerkvarteret i Aarhus eller en tur i Torvehallerne.

Den fuldendte oplevelse

Med den nye webshop har det aldrig været nemmere at træde ind i Unikas univers. De digitale hylder byder nemlig på salg af både de specialfremstillede oste stykvis, forskellige osteborde og –anretninger samt gavekort. Derudover har også unikke mejeriprodukter og udvalgte gastronomiske lækkerier fundet vej til shoppen.

For at fuldende oplevelsen af personlig og kompetent betjening bliver samtlige ordrer håndpakket af Unika-personalet i butikkerne, og der vedlægges små kort med information og gode råd om opbevaring og brug af produkterne.

Succesfuld Arla frontløber

Unika webshoppen er Arlas første bud på online-salg direkte til kunderne, og den nye salgskanal vækker begejstring hos det oste-elskende folk. I løbet af de første to måneder har ikke mindre end 16.000 brugere slået vejen forbi sitet. Sammenlagt er der i perioden blevet slynget små 800 oste over den virtuelle disk. 

For at gøre processen så effektiv som muligt bygger Unika-shoppen på eCommerce platformen Shopify. Det har gjort os i stand til lynhurtigt at komme udover rampen med en lækker løsning, der oveni købet er nem for kunden selv at styre og skalere i forhold til den videre drift.

Facts

Kunde
  • Arla Unika
År
  • 2016
Platform
  • Shopify

Kontakt

Vil du gerne høre mere om løsningen? Så ta' fat i